republikken

Republikken- En platform for kreatører
the_title

48 Termokander

07.02.2011 : Kaia Tind

48 Termokander er et tværpolitisk dialogprojekt, skabt af iværksætteren, kulturpersonligheden og radikal politikeren Uffe Elbæk.

48 Termokander har til formål er at ændre dialogen i den politiske debat, ved at stille 48 spørgsmål der er samfundsrelevante, uden at være politisk ladede.

48 Termokander er også kaffe og kage arrangementer der holdes i en af deltagernes hjem, tilrettelagt og filmet af Kaospiloten og projektleder Simon Holmgaard og Retorik og lingvistikstuderende Simon Lange der er projektkoordinator. De arbejder på projektet på Republikken, når de ikke afvikler arrangementerne:

”Vi afholder møder hver anden uge med seks deltagere, hvor der er et samfundsrelevant spørgsmål oppe at vende. Formålet med samtalen er at finde frem til noget visionært. Det er ikke nødvendigvis konsensussøgende, men mere løsningsorienteret. Vi optager møderne og redigerer lidt i dem og lægger dem op på vores hjemmeside, så dialogen bliver tilgængelig for andre. Til sidst skal al den her viden og alle de her videoer blive til en pakke der skal gives til alle nye folketingsmedlemmer,” siger Simon Holmgaard.

”Vi prøver at skabe et alternativt format, ved at lægge op til dialog inden for folks private hjem, for at se om resultaterne af dialogen så bliver anderledes. Vi oplever for eksempel ret tit, at folk bliver overraskede over, at de rent faktisk har en holdning til det emne der bliver taget op og at den ”almindelige” dansker har noget at sige,” siger Simon Lange.

For at få folk i tale er Simon og Simon gået igang med at videreudvikle projektet til undervisningsmateriale til brug i samfundsfag, netop for at sætte en dialog igang. Men det  også for at demonstrere for eleverne, at man kan skabe en ramme hvor man vælger at have en dialog om et emne fremfor at altid at vælge debatformen.

Projektet har kørt siden juni 2010 og kører frem til august 2011. Hvis du kunne tænke dig at se dialogerne, spørgsmålene der er behandlet eller melde dig til et af arrangementerne, kan du læse mere her

del: