
FIRMA: British Council
FLØJ: Verdensrummet
Hvad er din baggrund?
Jeg har en BA i engelsk og teatervidenskab, og så har jeg en MA i manuskriptforfatterskab. Min uddannelse har jeg taget i Galway på Irlands vestkyst, hvor jeg kommer fra, og på Københavns Universitet. I mange år har jeg arbejdet med at undervise, oversætte bøger og skrevet samt læst korrektur på artikler om kommunikation og film. Jeg har været leder på et irsk turistbureau og haft mit eget selskab før jeg kom til British Council for fem år siden.
Hvad laver du hos British Council?
Det har skiftet rigtig meget i løbet af de fem år. Jeg begyndte som project manager med ansvar for kunst og videnskab. De sidste tre år har jeg arbejdet med klimaforandringer i projektet Challenge Europe, men nu arbejder jeg igen med arts .
Hvilke projekter arbejder du på for tiden?
Jeg er ansvarlig for projektet Language Rich Europe, som ligger inden for uddannelses- og engelskområdet, hvor vi samarbejder med Dansk Sprognævn. Vi skal bl.a. lave et slags index over de forskellige sprog, vi har i Danmark og undersøge, hvordan vi bruger dem inden for uddannelse, business, det sociale område og i et politisk regi. Jeg går selv meget op i sprog, så det er et interessant område at beskæftige sig med.
Hvordan er det at sidde på et kontorfællesskab?
Det er meget spændende og interessant at se alle de nye ansigter og se, hvad folk arbejder med. Men det kræver lidt tilpasning, for jeg er ikke vant til så mange mennesker og stemmer hele tiden. Vi taler engelsk indbyrdes i British Council, så jeg er super glad for at kunne tale dansk med alle andre her på Republikken.
Hvad laver du i din fritid?
Jeg er lige blevet biavler og medlem af Bybi, som er et social projekt. Der er interessant, men også nødvendigt at vi gør noget for at beholde vores planter, blomster og dyreverden. Jeg har fået en bistad på taget af Blågårds Skole, der er en del af Dyrk Nørrebro. Jeg bor selv på Nørrebro med min irske mand. Ellers svømmer jeg en gang om ugen og blev desuden vinterbader sidste år. I min fritid elsker jeg at gå i teatret, se film og læse.