republikken

Republikken- Just another WordPress weblog

Ignite#6: En aften med kloge, sjove, passionerede og skæve indblik

25.10.2011 : Bettina Lehmann

Ignite logo

Du har fem minutter, 20 slides, en mikrofon og et publikum. Hvad ville du tale om?

Dette er i sin enkelthed konceptet bag Ignite, som Republikken har startet et nyt spændende samarbejde med.Læs mere om samarbejdet mellem Ignite og Republikken i artiklen “Ignite kommer til Republikken”.

Til Ignite samles folk på tværs af faggrupper, kulturelle lag og aldersgrupper. Arrangementerne er åbne for alle, der har lyst til en aften fyldt med kloge, sjove, passionerede og skæve indblik i emner, der fylder folks liv. Der er ingen salg og propaganda, blot ”human shareway”, hvor nogle kommer og tager, mens andre kommer og giver – der er ligesom intet imellem.

Den 25. oktober bliver Ignite#6 afholdt hos Republikken i RUMMET – En aften med masser af interessante emner, blandt andre:

“Bliv klogere på hvorfor økosuppe (altså varmt brunt vand med linser!) lige pludselig gik hen og blev trendy – ja ligefrem cool!”

“Få præsenteret ord på en ny måde: Asbjørn & Jos læser op af deres street-haiku – digte skrevet om gadelivets skyggesider, i by-æstetikkens rum, med dens mange eksistensformer.”

Det sker:
Tirsdag den 25. oktober i RUMMET kl. 17-21!

Tilmelding: 
Tilmeld dig på Facebook

del: