republikken

Republikken- Just another WordPress weblog

Janni Bækkelund Nielsen

17.10.2011 : Nicoline Buron

Foto 122

FIRMA: British Council
FLØJ: Verdensrummet 

Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet cand. mag i engelsk fra Syddansk Universitet. Undervejs studerede jeg en del i udlandet og læste bl.a. mit fjerde år i Cape Town. Min mastergrad tog jeg i Brighton på University of Sussex i koloniale og postkoloniale studier. Før jeg startede hos British Council i marts 2006, arbejdede jeg på et rejsebureau med incoming turisme og derefter for Det Danske Kulturinstitut i Skotland.

Hvad laver du hos British Council?
Da jeg startede var jeg faktisk finance og admin officer, hvor jeg beskæftigede mig med økonomi og regnskab. Nu er jeg projects og partnership manager, hvor jeg som udgangspunkt står for implementeringen og afviklingen af projekter i Danmark. Mine kerneområder som projektleder er inden for mangfoldighed, lige rettigheder og interkulturel dialog.

Har du nogle projekter for tiden?
For øjeblikket arbejder jeg bl.a. på et projekt, der hedder Our Shared Europe. Kort sagt går det ud på at skabe bedre dialog blandt forskellige mennesker. For at få mere sammenhængskraft i samfundet er vi nødt til at forstå hinanden på tværs af religion, politik, køn, baggrund osv. for dermed bedre at kunne leve sammen. Her er det bl.a. min opgave at finde eksperterne på området og sammensætte folk fra både Danmark og andre lande til projektet.

Hvorfor sidder I nu på Republikken?
I dag arbejder vi noget anderledes og er færre ansatte, end da vi i sin tid flyttede ind i vores gamle kontorer. Jeg ser det som vigtigt for os at komme ud og møde nogle kreative mennesker. For os giver det god mening at snakke med nogle, der har fingeren på pulsen og ved, hvad der sker inden for netop de områder, vi arbejder med her i Danmark.

Hvad laver du i din fritid?
Jeg dyrker meget yoga og var i påsken på en yogarejse i Indien, hvor vi dyrkede yoga fire timer om dagen. Generelt elsker jeg at rejse og læse en masse bøger. Jeg læser naturligvis meget engelsksproget litteratur, men er også med i en læseklub på Vesterbro Bibliotek, hvor vi læser danske romaner.

del: