Café
VELKOMMEN TIL REPUBLIKKENS FAGCAFÉ!
Fagcaféen er åben for alle og er en del af af Republikkens dynamiske hus, hvor nye ideer, projekter og virksomheder ser dagens lys.
Design og indretning
Da vi er stærkt inspireret af DIY-bølgen er vores café indrettet med møbler og interiør designet af husets egne arkitekter og designere Derudover er møblerne eksempler på, hvad du kan skabe i Republikkens maskinpark.
Den kulinariske oplevelse
Menuen består af eksperimenterende og lækre smagsoplevelser, som madsnedkeren, Mikkel Duvå Lund, fremtryller i køkkenet. Udgangspunktet er, at almindeligt kendte råvarer nyfortolkes i deres sammensætning.
I caféen finder du …
I vores café har du adgang til wifi, print, de nyeste internationale magasiner inden for innovation, design og økonomi, øko-kaffe brygget på vores Faema-maskine, lækker mad og en ordentlig omgang hygge.
Caféens åbningstider er 8-17 alle hverdage.
Vi glæder os til at se dig i Republik caféen på Vesterbrogade 26.



