rep-revo-tegning-300dpi
Republikken- Just another WordPress weblog

manifest

Fysiske rammer
Republikken er et kontor, studie, tegnestue, møderum, legeværelse og værksted, hvor der er adgang til de ressourcer, der er brug for i et moderne arbejdsliv.

Netværk
Republikken er et kreativt kraftcenter med mulighed for sparring og læring på tværs af faglighed, kultur og nationalitet. Vi understøtter en arbejdsform, hvor man arbejder selvstændigt samtidig med, at man kan og vil indgå i nye tværfaglige projekter og relationer. Netværket er ikke begrænset til de fysiske rammer i København, men favner også andre fællesskaber, freelancere, iværksættere, virksomheder og institutioner.

Faglighed
Indbyggerne bliver valgt med udgangspunkt i deres faglighed. Ønsket er at skabe den optimale sammensætning, hvor de enkelte faggrupper kan supplere hinanden og dermed skabe et netværk af faglig forskellighed. Indbyggernes forskellige kompetencer danner tilsammen en helhed, der rummer et bredt spektrum af kvalifikationer og kompetencer. Se indbyggernes kompetencer under Republikkens kompetencematrix

Sociale relationer
Sociale relationer kan skabe faglige relationer. Med udgangspunkt i et afslappet og inspirerende arbejdsklima danner Republikken rammerne om et hus, hvor de bedste og mest nytænkende løsninger og projekter kan opstå. Vi holder faglige frokoster, fester, fredagsbarer og andre arrangementer, så indbyggerne også møder hinanden i andre sammenhænge end arbejde.

del: